Før Øiet lukkes til sidste Blund, o, lad det dit Øie møde, og hold mit Hoved i Dødens Stund blidt i dine Hænder bløde, og tryk et Kyss paa min blege Mund for alt hvad jeg maate lide; du kyssed mig aldrig, i kys mig kun, nu ingen kan det faa at vide.

Da vil jeg tro at jeg bæres frem, hvor Stjernerne Klarhed tænder; da vil jeg tro at mod Himlens Hjem jeg bæres av Englehænder, da vil jeg tro at de kysse mig, thi al min Kval og Kvide som Nattens Taage fra Solens Vei da bort fra mit Bryst maa glide.