Prinsessen sad højt i sit Jomfrubur, Smågutten gik nede og blæste på Lur. "Hvi blæser du altid, ti stille, du Små, det hæfter min Tanke, som vide vil gå nu, når Sol går ned."

Prinsessen sad højt i sit Jomfrubur, Smågutten lod være at blæse på Lur. "Hvi tier du stille, blæs mere, du Små, det løfter min Tanke, som vide vil gå, nu, når Sol går ned."

Prinsessen sad højt i sit Jomfrubur, Smågutten tog atter og blæste på Lur. Da græd hun i Aftnen og sukkede ud: "O sig mig, hvad er det mig fejler, min Gud!" Nu gik Solen ned.